Hvem er jeg?
Mit navn er Malene Nielsen, og jeg er indehaver af klinik Age n’ Beauty.
Jeg blev uddannet sygeplejerske i 2018 og har flere års erfaring inden for det akutte felt, senest fra intensivafdelingen i Aabenraa, hvor jeg fortsat arbejder. Derudover blev jeg i 2019 uddannet kosmetisk specialsygeplejerske og har arbejdet inden for denne branche i flere år.
Jeg bor i Aabenraa med min mand og vores to døtre.
Filosofi
Jeg mener, at alle mennesker fortjener at se ud og føle sig som deres bedste jeg, uanset køn og alder. Som behandler vægter jeg højt, at vi ikke skal fratages vores naturlige skønhed, men derimod forfine det, vi allerede er blevet givet.
I klinikken lægger vi stor vægt på kundetryghed, ekspertise og rådgivning. Jeg sætter en ære i at være ærlig, etisk og respektere mine kunders individuelle behov.
Forundersøgelse
Forud for din første behandling skal der altid foretages en forundersøgelse, som er ganske uforpligtende og gratis.
Her får du grundig vejledning, så du har en klar idé om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, samt hvad du kan forvente, den samlede pris bliver.
Ved forundersøgelse for botox vil du altid blive konsulteret af vores dygtige læge Kristian.