MicroGold og MicroTox

MicroGold er navnet på en behandling, hvor der bruges et apparat med 20 ultratynde hule nåle af 24 karat guld. Nålene sender nøje udvalgte ingredienser, afstemt af din behandler til netop din hud, direkte ned i din overhud.

Desuden stimulerer nålene ny produktion af kollagen. MicroGold reducerer fine linjer, minimerer akne-ar, udjævner huden og bekæmper pigmentering.

Det kan være en “cocktail” af C-vitamin, hyaluronsyre og meget mere. Det er også muligt at sende botulinumtoksin gennem de tynde nåle – i så fald vil behandlingen hedde MicroTox. Begge typer behandlinger booster din hud og gør den glat, jævn og fast.

Bliv klogere på MicroGold og MicroTox

Ofte stillede spørgsmål

MicroGold/MicroTox kan bruges til at reducere synlige tegn på aldrende hud, grov hudstruktur og ar i ansigtet, på halsen og brystet.

Før behandlingen skal din hud være helt ren (ingen creme, heller ikke solcreme), og du skal undgå sol, solarium, kemisk peeling og Retinol (A-vitamin) mindst en uge inden behandlingen. Du må ikke vokse området, der skal behandles, mindst to uger inden behandlingen, og barbering kan udføres dagen før og 48-72 timer efter, forudsat at huden ikke er irriteret. Hvis du har herpes, uanset om den er aktiv eller passiv, anbefales en Zovir-kur inden behandling. Ved brug af fiskeolietilskud skal dette sættes på pause en uge inden behandlingen, da det kan virke blodfortyndende.

Behandlingen tager 35-45 minutter, inklusiv en foryngende maske. MicroGold og MicroTox udføres med nåle i længderne 0,6 mm, 1,0 mm og 1,5 mm, alt afhængigt af hvilket område der skal behandles. Din hud renses og desinficeres, og herefter “stemples” beholderen med nålene på din hud både vandret og lodret. Til slut påføres en fugtmaske og solblokker.

Efter behandlingen må du ikke vaske, rense eller bruge makeup på det behandlede område de næste seks timer. Brug derefter et mildt renseprodukt og rengør forsigtigt. Du bør undgå produkter med stærke ingredienser (retinol, syre) i en uge og undgå at bruge eksfolierende produkter i to uger efter behandlingen. Undgå sol og solarium i 24 timer efter behandlingen, og brug herefter solcreme med høj faktor på det behandlede område.

Behandlingen er ikke forbundet med smerter. Der er ingen kendte bivirkninger, men du kan opleve rødme og let hævelse i huden i nogle timer efter behandlingen.

Ved MicroGold anbefaler vi et behandlingsforløb på tre behandlinger med 14 dages mellemrum for den mest optimale effekt. Ved MicroTox anbefaler vi tre behandlinger med fire ugers mellemrum, og derefter vedligeholdelse med en enkelt behandling, som ved enhver anden Botox-behandling, cirka hver tredje til sjette måned. Behandlingerne kan også stå alene, hvis du blot ønsker et fugtboost op til en særlig begivenhed. Her anbefaler vi en enkelt behandling dagen inden for at give dig en smuk glød og velhydreret hud.

Forundersøgelse

Forud for din første behandling skal der altid foretages en forundersøgelse, som er ganske uforpligtende og gratis.

Her får du grundig vejledning, så du har en klar idé om, hvilke resultater du kan forvente, hvor langt dit behandlingsforløb vil være, samt hvad du kan forvente, den samlede pris bliver.